2024-01-18 16:38:13

DBU lægger pres på Parken: Fansene har krav på det samme som i Aarhus

DBU-formand Jesper Møller lægger endnu en gang pres på Parken i forhold til at få moderniseret nationalarenaen. Fansene har krav på topmoderne faciliteter, som vi får i Aarhus, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 0

FCK

- Vi SKAL have Parken moderniseret.

Så klar var meldingen fra Jesper Møller, da bold.dk torsdag spurgte DBU-formanden til, hvordan det går med at få renoveret arenaen på Østerbro.

DBU ejer ikke Parken, men det har længe ligget unionen på sinde at få gjort noget ved hjemmebanen.

Tilbage i 2019 udtalte Jesper Møller eksempelvis følgende:

- Vi vil gerne op på 50.000 tilskuere, men er det 36.000, er det også fint. For os er det vigtigste, at Parken bliver moderniseret.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -DBU lægger pres på Parken: Fansene har krav på det samme som i Aarhus
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

I dag er holdningen ikke anderledes.

- Dengang blev jeg drillet med, hvorfor jeg ville have et stadion til 50.000, når der kom 21.000 eller sådan noget til landskampene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har vi jo kæmpe succes, og selvfølgelig går det op og ned, men målet – som en del af vores strategiske beslutning – er, at vi skal have et topmoderne nationalt stadion, og jeg har jo måtte give mig, for det bliver ikke i Aalborg med 50.000, siger Jesper Møller med et smil.

- Det bliver i København, for det er her, at infrastrukturen er til det. Vi SKAL have Parken moderniseret. Jeg synes, fansene har krav på det. Vi skal have nogle moderne faciliteter, som vi får i Aarhus. Det bliver fantastisk.

AGF's nye stadion i Kongelunden står efter planen klar i 2026 og har plads til cirka 25.000 tilskuere.

Hvordan er udsigterne i forhold til at få moderniseret Parken?

- Jamen vi snakker da med Parken, og de er godt bekendt med vores krav, men det har også noget at gøre med lokalplaner. Det er det, der er problemet.

- Da overborgmesteren i 2019 hed Frank Jensen, havde jeg håbet, at vi lynhurtigt kunne lave en aftale med skøjtehalsgrunden og få bygget ud og op, så vi kunne få plads til de 50.000 plus fremragende loungefaciliteter, siger Jesper Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parken Sport & Entertainment ejer stadig Parken, men i efteråret 2023 blev stadion og kontortårnene udskilt i selvstændig datterselskab ved navn Parken Ejendomme.

Det vil gøre det lettere, hvis det igen skulle blive aktuelt at sælge Parken.

I PS&E ventes et rekordstort overskud på over 400 millioner kroner for 2023, og spørgsmålet er, om nogle af de penge bliver sat af til at renovere stadion, som DBU ønsker.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SPP

2 - 0

FCK

33 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce