Politikere er som aber

Da den amerikanske præsident Richard Nixon i 1974 i desperation over at miste præsidentembedet i USA rasende slog sin knytnæve i gulvet og klagede højtlydt, mindede han mest af alt om en rasende chimpanse-han.

Tilsvarende scener vil sandsynligvis udspille sig rundt om på landets rådhuse efter kommunalvalget den 17. november, når borgmesterkæderne skal videre til nye hoveder. I Odense står den konservative borgmester Jan Boye ifølge meningsmålingerne til at miste embedet, og i kommuner som Greve, Hjørring, Holbæk, Hillerød og Roskilde er der stor usikkerhed om, hvem der vinder pladsen i borgmesterstolen.

Abeadfærden er nemlig ikke en tilfældig handling hos Nixon. Det er et træk, der kendetegner mange magtmennesker og kan spores tilbage til vores fælles fortid med aberne.

Det mener den hollandske adfærdsforsker Frans de Waal, som ser en lige linje fra den adfærd, man ser hos vores nærmeste slægtninge, chimpanserne, til den måde vi mennesker opfører os på, både som individer og i grupper.

Nixons raserianfald var nærmest en tro kopi af den adfærd, de Waal så hos en detroniseret leder-han i den chimpanse-koloni, han studerede på samme tidspunkt.

Foketinget minder om abebur

Frans de Waal tilbragte i slutningen af 70erne tusindvis af timer i den hollandske Arnhem Zoo med at følge en flok chimpanser. Og jo mere han kom til at lære flokken og de enkelte aber at kende, desto mere blev han overbevist om, at den blodige magtkamp, som aberne udkæmpede for øjnene af ham, gav en god forklaring på mange af de forhold, der udspiller sig i det modernes menneskes ypperste magtspil: politik.

Historien om aberne i Arnhem Zoo har de Waal fortalt i bogen 'Politik blandt chimpanser', som er genudgivet flere gange siden den første udgave i 1982 og stadig kan findes på reolerne hos boghandlerne.

Siden da har forskerne flittigt diskuteret, hvor meget man egentlig kan overføre fra abe-studier til os mennesker, og ikke mindst, om studier i zoologiske haver giver et reelt billede af abernes naturlige adfærd. En af skeptikerne er den danske primatolog og evolutionspsykolog Jill Byrnit, som selv har studeret abeadfærd, både i zoologiske haver og i naturen:

»Man skal passe på ikke at overfortolke abernes adfærd. Vi ved ikke, hvad de tænker. Chimpanser og de andre menneskeaber er f.eks. meget dårlige til at tolke tegn fra mennesker - som når vi peger på en ting. Det er hunde meget bedre til,« fortæller Byrnit, men understreger, at der selvfølgelig også er ligheder:

»Mange aber viser en forståelse for om de selv og de andre individer i flokken bliver behandlet rimeligt, og måske er det en forløber for menneskets moral.«

På et punkt er vi mennesker dog helt unikke, understreger Jill Byrnit:

»Mennesket er den eneste art, der kan erkende og forholde sig til sociale relationer mellem to andre individer i flokken. Den viden gør os i stand til at agere langt mere udspekuleret end andre dyr. Vi kan udnytte vores viden om andre menneskers sociale relationer i et magtspil, der er langt mere subtilt end det, der f.eks. foregår hos chimpanserne, hvor den fysiske magtudøvelse fylder meget.«

Alfa-hannen Anders

Alligevel kan Byrnit godt genkende en dansk politiker med ægte alfa-han-udstråling:

»Anders Fogh Rasmussen ville være en god chimpanse-leder. Han udstråler ro, kontrol og magt, men samtidig giver han mig også en fornemmelse af, at være retfærdig i sin magtudøvelse.«

Fornemmelsen for retfærdighed er nemlig afgørende hos både aber og mennesker. Således vil en tyrannisk abe-leder, som stødes fra magten miste al respekt i flokken i det øjeblik, han mister tronen, mens en mere retfærdig leder stadig vil have status og indflydelse, selvom han ikke længere er alfa-han.

Ud over fornemmelsen for retfærdig fordeling af goderne, har en alfa-han andre gode 'ledelsesværktøjer' til at bevare magten i abeflokken som f.eks. skræmmeadfærd, forsoning og gruppepres.

Så selvom vi mennesker nok har udviklet et sprog og en kulturel overbygning, der gør vores politiske adfærd lidt mere kompliceret i detaljen, må man med næsen mod ruden i Zoo konstatere, at vi ligner vores biologiske fætre og kusiner ikke så lidt, når det gælder om det politiske spil om magten.

Læs artiklen på videnskab.dk

Læs også: Chimpansen skal spørges pænt