Kan biers propolis behandle diabetes?

I mange lande anvendes propolis mod en række forskellige sygdomme som halsbetændelse, og du kender det måske fra de bolsjer, man kan købe som lindring til ondt i halsen.

Propolis er et harpiks-lignende stof, som bier samler sammen med honning, og det anvendes også mod sår i munden, allergier, fordøjelsesbesvær og endog kræft (dog uden dokumenteret virkning).

Men der mangler endnu solide data for dets virkning.

Vi er et forskningshold fra Rigshospitalet, som nu vil undersøge, om propolis kan anvendes mod insulinkrævende sukkersyge.

Stadig mange følgesygdomme og kortere levetid

Diabetes betragtes af mange som en sygdom, der kan kontrolleres, hvis man behandler med insulin.

Det er til dels rigtigt, for insulin er livsnødvendigt for patienterne, men det er også en sygdom, som kræver meget opmærksomhed fra patienterne.

For eksempel kræves der mange daglige blodsukkermålinger, regelmæssig levevis og opmærksomhed fra familien, øjenlægekontrol, fodterapi og metabolisk kontrol.

Af nyere behandlingsmetoder, som har gavnet patienterne signifikant, er administration af insulin med pumper, som ofte fører til en forbedret balancering af blodsukkeret.

På trods af alle disse tiltag, følges sygdommen ofte af komplikationer som nyresygdom, nerveskader, kroniske sår samt nethindeskader.

Livslængden er derudover væsentlig reduceret i forhold til den generelle befolkning; i nogle undersøgelser op til 12-14 år selv med de mest moderne behandlinger.

En behandling rettet mod immunsystemet

Der er derfor stadig brug for nye behandlinger.

Sygdommen betragtes som en autoimmun sygdom, og immunsystemet bærer formentlig en væsentlig del af ansvaret for sygdommens udvikling, og derfor er det et godt bud at rette nye behandlinger mod immunsystemet.

Et eksempel på en sådan behandling er anti-CD3 antistof, som er rettet mod immunceller i blodet og, som inaktiverer cellerne. Dermed reduceres den immunologiske aktivitet.

Anti-CD3-behandling er en kraftig immunreducerende behandling, og den er så ny, at det endnu er for tidligt at sige, om den har negative konsekvenser for patienterne på længere sigt.

En af immunsystemets opgaver er jo således at overvåge udviklingen af celler i kroppen, der kan blive til kræftceller, så det må undersøges om disse patienter har en højere kræftrisiko på længere sigt.

Propolis bruges ikke kun i bolsjer

En anden og mildere antiinflammatorisk behandling kunne være propolis, som er en harpiks-lignende substans, som bier samler udover honning og pollen.

Bierne bruger det til at tætne deres bistader med, og formentlig også til at styrke deres immunitet mod infektioner.

I mange lande såsom Brasilien og Sydkorea, anvendes propolis mod en række forskellige sygdomme.

Selvom der endnu mangler solide data for dets terapeutiske virkning, anvendes det blandt andet mod halsbetændelse, sår i munden, allergier, fordøjelsesbesvær og endog kræft.

Derfor vil vi nu undersøge, om propolis kan anvendes til behandling af insulinkrævende sukkersyge.

Biernes brug af propolis

Det menes, at bierne overvejende samler propolis fra poppeltræer, men de samler det også fra knopper, skud og sår fra andre træer og planter.

Propolis er klistret ved stuetemperatur og bliver hårdt og skørt ved lavere temperaturer. Det består af harpiks, voks, æteriske olier, pollen og andre stoffer, herunder polyfenoler, terpenoider, steroider, sukker-arter, vitaminer og aminosyrer.

Propolis indeholder over 300 forskellige kemiske komponenter, og sammensætningen varierer kvalitativt og kvantitativt afhængigt af flere faktorer, eksempelvis det geografiske område, tilgængelig vegetation, biart, sæson og tidspunkt for høst.

I bistaderne (og generelt i bikuber) bruger bierne, som nævnt tidligere, propolis til blandt andet at tætne sprækker, forstærke bistadens/-kubens struktur og beskytte mod rovdyr (deraf navnet fra græsk propolis: pro ’for’ eller ’foran’ og polis ’by’).

Men måske har bierne også brug for de kemiske egenskaber af propolis for at holde sig sunde. For samtidig med at bistammer, der ikke samler så meget propolis, er blevet fremavlet, er bierne også blevet mere følsomme for infektioner.

Alle bistader i Danmark er således plaget af varroamider, som bærer både bakterier og virus, der kan slå bierne ihjel.

Hvorfor skulle det virke på sukkersyge?

Insulinkrævende sukkersyge kan forårsages af mange bidragende faktorer, herunder både infektion, inflammation og oxidativt stress. Sidstnævnte er forårsaget af en ubalance mellem antioxidanter og såkaldte frie radikaler, hvilket kan medføre skade på blandt andet celler og organer.

Det er veletableret, at propolis har antibakterielle, antiinflammatoriske og antioxidative egenskaber, og derfor er vores hypotese, at propolis har en gavnlig effekt på netop insulinkrævende sukkersyge.

Immunsystemet spiller en afgørende rolle for udviklingen af insulinkrævende sukkersyge, så vi vil først undersøge propolis antiinflammatoriske egenskaber i detaljer.

Propolis skal testes på celler, mus og mennesker

Vi anvender både simple cellesystemer i laboratoriet og dyremodeller, hvor sidstnævnte kan være NOD-mus, der er genetisk disponerede for at udvikle en sukkersyge-lignende tilstande, som minder om insulinkrævende sukkersyge hos mennesker.

I slutningen af studieperioden vil propolis virkning på diabetespatienter, der netop er blevet diagnosticeret, blive undersøgt.

Disse patienter er ofte børn, og der vil derfor være særlig stor gevinst at hente, hvis propolis kan mildne deres sygdomsforløb.

Ikke undersøgt videnskabeligt før

Fordi propolis tidligere har været bredt anvendt som naturmedicin uden egentlig at have undergået grundige kliniske afprøvninger, har vi sat os for at undersøge det med almindeligt anerkendte, videnskabelige metoder.

Vi har sat et stærkt hold med diabetesspecialister, kemikere, biologer og molekylærbiologer, der sammen kan undersøge propolis på en grundig og videnskabelig måde.

En af de ting, vi gerne vil vide, er, hvor meget indholdsstofferne i propolis varierer efter egn, indsamlingstidspunkt, omgivende afgrøder og biart.

Vi vil gerne have hjælp fra biavlerne

Ved at undersøge variationen af de kemiske komponenter, kan vi bedre undersøge hvilke af propolis’ indholdsstoffer, der har størst antiinflammatorisk effekt i laboratorieforsøgene.

Når vi kender hele spektret af mulige indholdsstoffer, kan vi således sikre os ikke at overse et vigtigt stof, der kun findes i nogle propolisprøver.

Udover at det vil være fordelagtigt at vide hvilken ’type’ propolis, der har størst antiinflammatorisk effekt, vil kortlægningen også gøre det lettere at trække de aktive komponenter, som vi skal bruge, ud af propolissen.

Vi vil derfor meget gerne have hjælp fra biavlere i hele landet til at samle så mange forskellige slags propolis som muligt, og vi modtager gerne henvendelser om tilbud på propolis.

Kan muligvis bruges til andre autoimmune sygdomme

Vi håber, at propolis eller komponenter fra det på sigt vil kunne bruges som medicin hos patienter, der netop har fået konstateret insulinkrævende sukkersyge, og hjælpe med at forsinke yderligere udvikling af sygdommen.

Det er også muligt, at det ville kunne bruges som supplement til traditionel medicinsk behandling af insulinkrævende sukkersyge.

Hvis vi finder særlige indholdsstoffer, der er aktive mod insulinkrævende sukkersyge, kunne de også være aktive mod andre autoimmune sygdomme, altså sygdomme, hvor patienternes immunsystem angriber kroppens egne celler.

Dette ville naturligvis være af stor værdi for individ og samfund.

Propolis effekt på insulinkrævende sukkersyge er et helt uberørt forskningsområde, så det må forventes, at der forekommer uventede udfordringer.

Men baseret på den oven for præsenterede teori er vi optimistiske omkring projektet og dets udsigter.