Et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi sætter ind, når en ung under 18 år begår kriminalitet. I København får 2000 familier årligt besøg af det kriminalpræventive samarbejde.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alle gode kræfter har et ønske om at stoppe børn og unge, før de starter en kriminel karriere. At standse dem før de pludselig, langsomt men sikkert, er landet i et uløseligt problem.Det kan være smårapserier og begyndende hashrygning, små lovovertrædelser, der hurtigt kan vokse, hvis der ikke bliver grebet ind.
Og det gøres der - via SSP-samarbejdet.
SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP-samarbejdet er et lokalt foretagende i landets forskellige kommuner og politikredse.
SSP-samarbejdet organiserer den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge.
De tre aktører i samarbejdet, Skolen, Socialforvaltningen og Politiet er samlet i SSP-samarbejdet, da disse instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst.
Både skolesystemet, det sociale system og politiet er desuden alle via lovgivningen FORPLIGTET til at udføre kriminalitetpræventivt arbejde i bredeste forstand. SSP-samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til, at børn og unge begår kriminalitet og på at bearbejde disse årsager.
Lokalt netværk
Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. SSP-samarbejdet har tre hovedindsatsområder:
Den generelle forebyggende indsats, den målrettede indsats, den direkte person-orienterede indsats. SSP-samarbejdet gribes forskelligt an i landets 54 politikredse.
Det kan være kriminalpræventiv undervisning på kommunens skoler eller foredrag for forældre om, hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på hos deres børn.
Det kan også være et samarbejde med frivillige grupper som f.eks »Natteravnene« og fædregrupper.
København satser på SSP
I hovedstaden hos Københavns Politi har man satset hårdt på det kriminalpræventive arbejde.
Ikke mindst i forhold til den store gruppe belastede unge med indvandrerbaggrund.
Et selvstændigt SSP-sekretariat på fem personer, skolefolk, pædagoger og politifolk blev oprettet for fem år siden, og derfra styres indsatsen i hovedstaden.
Dertil kommer hele 30 politifolk, der kun arbejder i SSP-regi i Københavns politi.
Chefen for Københavns politis kriminalpræventive afdeling, kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen fortæller:
»Alle unge under 18 år, der bliver involveret i en straffesag, får besøg af os hjemme hos deres forældre.
Vi beskæftiger os ikke med selve sagen, men spørger den unge og resten af familien, hvordan den unge nu kommer videre med sit liv.
Vi satser kun på det fremadrettede,« siger kriminalinspektøren og forsætter:
»Når det handler om de etniske unge, er problemet altid det samme, det handler om, at de aldrig har haft nogen voksenkontakt til en dansker.
Det forsøger vi at løse ved at præsentere de unge for en række tilbud, og det kan f.eks være i PUK, Politiets Ungdomsklubber hvor de unge via idræt får en positiv voksenkontakt med politifolk, de møder der.«
I klubberne er reglerne nogle, der ikke presses ned over hovedet på de unge, men regler som de selv er med til at vedtage, og så er det ifølge det kriminalpræventive politi langt nemmere at få de unge til at overholde dem.
»I rigtigt mange tilfælde er det lykkedes for os at komme ind på livet af de unge med en anden etnisk baggrund end dansk, og så er det faktisk de varmeste og mest venlige mennesker, der findes,« slutter Lars Nicolai Jensen.
I København er det 2000 familier med belastede børn og unge, der årligt får besøg af det kriminalpræventive politi.
Hvis man vil vide mere om SSP i den politikreds, hvor man bor, kan oplysningerne findes i de respektive politikredse på politiets hjemmeside,
sln@bt.dk
