Da Aura Dione sidste sommer blev mor for første, gang væltede følelserne ud.

Aura Dione og hendes kæreste Bastian blev forældre til datteren Carmen, og den 39-årige sangerinde fortæller, at oplevelsen vækkede en særlig kraft, der gav hende lyst til at springe ud i noget helt nyt.

Aura Dione blev landskendt tilbage i 2008 med albummet 'Colombine' og har gennem tiden hittet med sange som 'Geronimo', 'In Love With The World' og 'Song for Sophie'.

Da hendes datter var blot tre år uger gammel, skrev hun en ny sang med titlen 'Mirrorball of Hope' - en sang hun ville have med i det danske Melodi Grand Prix.

»Jeg var lige blevet mor og sad med alle de her store følelser. Sangen skrev nærmest sig selv,« fortæller Aura Dione og fortsætter:

»Sangen er skrevet til min datter, men den er også skrevet med en følelse af pludselig gerne at ville gå forrest. Jeg vil bruge den urkraft, jeg har fået forbindelse til. Den skal bare ud og leve og repræsentere Danmark. Jeg har fået sindssygt meget energi af at være blevet mor.«

B.T. møder netop Aura Dione, da DR har præsenteret hende som en af deltagerne ved det kommende Melodi Grand Prix, hvor hun stiller op med sin sang til datteren Carmen.

»Det er ret vildt, for det var ikke noget, jeg havde set for mig tidligere. Men der er noget fantastisk i at føle den kærlighed, jeg har til det her lille menneske - og en kærlighed til, at vi jo alle sammen har været børn. Jeg har bare lyst til at tage det her enorme håb, jeg har for verden og skinne det ud som en 'mirrorball' (Diskokugle, red.) , fortæller hun med reference til titlen på sin sang.

Aura Dione, da årets artister til Dansk Melodi Grand Prix 2024 præsenteres på et pressemøde i DR Koncerthusets Foyer torsdag den 25. januar 2024. Dette års Melodi Grand Prix løber af stablen den 17. februar i DR Koncerthuset.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Aura Dione, da årets artister til Dansk Melodi Grand Prix 2024 præsenteres på et pressemøde i DR Koncerthusets Foyer torsdag den 25. januar 2024. Dette års Melodi Grand Prix løber af stablen den 17. februar i DR Koncerthuset.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Aura Dione lægger ikke skjul på, at hun går efter at vinde det danske grandprix for at kunne repræsentere Danmark ved Eurovision-showet.

Hun fortæller, at hun vil opdrage sin datter til at stå ved, hvem man er og lære hende om danske værdier som ytringsfrihed og frisind, og det vil hun også tage med ind i konkurrencen.

»Det er også noget, jeg har lyst til at repræsentere,« fortæller Aura Dione og tilføjer:

»Jeg føler, jeg kan stå som en stærk deltager. Jeg har en masse erfaring, men jeg har også mit moderskab. Det er en urkraft, jeg slet ikke vidste, jeg havde.«

Herunder kan du høre Aura Diones sang 'Mirrorball of Hope':