Det er faldet flere aarhusianske lokalpolitikere for brystet, at temaet for årets udgave af Aarhus Festuge er "Udenfor normen".

Jakob Søgaard Clausen, der er medlem af byrådet og Kulturudvalget for Danmarksdemokraterne, har i Aarhus Stiftstidende kaldt temaet for "elitært og woke".

- Når man skal arrangere en festuge for aarhusianerne, som vi er flest, og så sætter fokus på at være uden for normerne og kønsidentitet og sådan noget, så synes jeg, man går over i en woke retning, siger han til DR.

- Jeg synes, at festugen igennem flere år har bevæget sig væk fra et være en festuge for aarhusianerne, hvor man kan mødes og have det godt sammen, til at blive mere elitært og finkulturelt.

Avis advarer mod 'kønspolitisk kampplads'

Også Peter Sporleder, der er medlem af Kulturudvalget for Konservative i Aarhus Byråd, rejser kritik af temaet.

- Aarhus Festuge har altid været noget, der samlede aarhusianere. Det har været en fest for alle på tværs af, hvad man mente og syntes, og nu laver man noget, som er så specifikt, at min bekymring er, at det kommer til at splitte Aarhus, siger han.

Aarhus Stiftstidende har bragt en leder, hvor chefredaktør Jan Schouby opfordrer festugen til ikke at blive ”en uges opvisning i det politisk korrekte”.

- De senere år er folkets fest forsvundet mere og mere til fordel for en elitær tilgang til kultur, som for mange kan være svær at forstå. Festugen må ikke yderligere lægge til det billede ved at gøre byens fest til en kønspolitisk kampplads, skriver han.

Modsat har Jesper Nordin, der er musikchef i Aarhus Symfoniorkester, i en kommentar i Jyllands-Posten opfordret politikerne i Aarhus til at hylde forskelligheden.

- Hyld de kunstneriske valg, der følger med den kunstneriske frihed, og hyld både elitekulturen og de grænsesøgende kulturtilbud med begejstring, skriver han.

Hijacker en diskussion

Festugens direktør, Rikke Øxner, er overrasket over, at årets tema i den grad har skabt debat.

På festugens hjemmeside begrundes temaet ”Udenfor normen” først og fremmest med behovet for at se på psykiske lidelser og sårbarhed med et nyt blik.

Ordet ”køn” optræder først langt nede i teksten, men ”nogle emner kan bare hijacke en diskussion”, siger Rikke Øxner til Politiken.

- Og vi vil da også gerne favne diskussionen om køn. For os har det bare været vigtigt at sætte fokus på trivsel, klima – alt muligt, hvor vi skal ændre noget for at gå ind i en bedre fremtid, siger hun til avisen.

- Vores intention var ikke at sætte ild i noget, men nu, hvor vi har fået debatten, kan jeg kun ønske, at den bliver nuanceret og i højere grad lægger op til, at folk lytter til hinanden.

Fisker stemmer i rørte vande

Det kan være strategisk smart for politikerne at kalde festivalen for at være både splittende, elitær og woke.

Det mener Peter Edelberg, der forsker i LGBT-historie på Københavns Universitet.

- Det er en kortslutning af debatten med henblik på at skabe opmærksomhed om sig selv, siger han til P1 Morgen.

- Det er en måde at nedlukke enhver debat om ligestilling og inklusion og diversitet i samfundet på, uden egentlig at bruge argumenter. Man kan bare sige ”woke”, og så stopper debatten.

Og ved at bruge begrebet, kan politikerne fiske stemmer i rørte vande, mener han.

- Der er et bestemt segment i Danmark, som godt kan lide politikere, der er anti-woke, så det kan rigtig godt betale sig at brande sig som anti-woke, siger forskeren.

Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne afviser dog, at hans kritik bunder i et ønske om at skaffe sig flere stemmer.

- Jeg siger, hvad jeg mener, og når jeg læser, at festugen bevæger sig i en woke og elitær retning, så forbeholder jeg mig retten til at sige det højt som politiker, siger han.

Peter Sporleder fra Konservative fortæller, at han blander sig, fordi han synes, "det er ærgerligt, hvis Aarhus Festuge bliver for lukket".

- For mig eller de Konservative er der overhovedet ikke valgkamp i det, siger han.

'Festugen skal tænke sig om'

Festugen løber af stablen fra den 30. august til 8. september.

Programmet er endnu ikke offentliggjort, men Peter Sporleder mener ikke, det er for tidligt at kritisere temaet.

- Jeg gør det for at sige til Aarhus Festuges bestyrelse, at de skal tænke sig om.

- Det er trods alt noget, Aarhus Kommune giver mange penge til, så for mig er det en lille løftet pegefinger for at sige, at de skal passe på ikke at gøre noget, som er helt skævt.

Også Jakob Søgaard Clausen mener, at politikerne har ret til at lufte deres bekymring, selvom der er armslængdeprincip i kommunen.

- Aarhus Festuge er en organisation, som modtager over syv millioner skattekroner fra aarhusianerne, og derfor har det også betydning, når vi i byrådet skal sidde og vurdere, hvad vi skal bruge skattekronerne på, siger han.

Festugen vil fokusere på temaer som psykiske lidelser og sårbarhed. Er det ikke noget, som er relevant for mange?

- Jo, men jeg har svært ved at se, at det er en opgave, man skal løfte i en festugesammenhæng, hvor det tværtimod skulle handle om at fejre Aarhus i fællesskab.

Peter Sporleder fra de Konservative kalder generelt debatten om at være uden for normerne for "vigtig".

- Men som festugetema mener jeg, det er skævt og ikke er det, der samler, siger han.