Annonce:
Annonce:

R.E.M.: Det gode selskab

23.000 til forudsigelig fest i Horsens med rentable R.E.M.

Sankt Michael Stipe i malerisk front for R.E.M. (Foto: Toke Hage)
Sankt Michael Stipe i malerisk front for R.E.M. (Foto: Toke Hage)
Annonce:
Annonce:

Da R.E.M. begyndte at rumstere i undergrunden i Athens, Georgia, i 1980, gik ungersvendene næppe og drømte om, at de 25 år senere ville stå i solbeskinnet overgrund i Horsens og fylde et stadion med 23.000 danskere.

Indtil denne weekend vidste R.E.M. næppe, hvor den virkelystne by lå, men modsat kunne den mangfoldige skare af fremmødte kun tolkes som en understregning af, at feinschmecker-fænomenet for længst er blevet hvermandseje.

I løbet af bandets to timer lange koncert bekræftede det evigt elskværdige ensemble, at de sagtens kan leve op til massernes tillid, og fra start viste R.E.M. stor respekt for Horsens med en ivrigt eksekveret første halve time, hvor specielt 'The Outsiders' og 'Bad Day' indvarslede en god dag.

Befriende akustik
Michael Stipe slyngede sin kasket ud i menneskehavet inden første strofe, og den karismatiske sanger afslørede samtidig, at han må have tømt den lokale Flügger for blå ansigtsmaling.

Samme ekspressive brug af den musikalske palet gør gruppen imidlertid ikke brug af længere, og det er snart et årti siden, d'herrer har fået et væsentligt album ud af deres inspiration fra de tre store B'er -The Byrds, The Beatles og The Beach Boys.

Men selv om anstændighedens ambassadører måske nok er indhentet af forudsigeligheden, så fordufter ethvert ønske om fornyelse, når Mike Mills lancerer sit kor på 'Orange Crush' eller Peter Buck stryger mandolinen over 'Losing My Religion'.

De ambitiøse arrangører i Horsens skabte upåklagelige rammer for verdensnavnet og dets publikum, og hvor var det dog befriende at gå til en stadionkoncert i Danmark uden at skulle belemres med Parkens akustik.

Helena på græs
I et udmærket lydbillede kunne Sankt Michael dedikere 'Leaving New York' til opvarmningsbandet Mew, som vennen Helena Christensen havde introduceret ham for, og hun var også kommet på græs i Horsens i den råkolde sommeraften.

Mens solen stadig varmede, tog Mew imod invitationen med kyshånd, og kvartetten fra Hellerup konsoliderede deres position som det danske band, der udstyrer stjernedrømmene med de mest bæredygtige vinger.

Mews eventyrlige popsymfonier rummer en særlig blanding af pondus og poesi, og gad vide om knægtene fylder et stadion i Athens, Georgia, engang i 2030?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Undskyld, Mette
Annonce:

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

STORE PENGE-PORTEFØLJEN

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: