Shutterstock & Lotte fredslund & Finbarr O’Reilly/Reuters/Ritzau Scanpix
Kan vi få børn med aber

Kan vi få børn med aber?

En sovjetisk forsker eksperimenterede angiveligt med det i 1920’erne – uden held. I dag er de fleste forskere enige om, at det er en dårlig idé. Men er det overhovedet biologisk muligt at skabe en krydsning mellem et menneske og en chimpanse?

Heste og æsler. Isbjørne og brunbjørne. Øresvin og halvspækhuggere. Der er mange eksempler på, at forskellige arter kan få afkom sammen, selvom de har udviklet sig i hver sin retning gennem flere hundrede tusinde, eller måske endda millioner, år.

Men kan mennesker og chimpanser få børn sammen? På tre felter der gode argumenter både for og imod:

Gener

For: Vores gener er næsten ens

Menneskets og chimpansens gener er 99 procent identiske. Generne er den del af dna’et, som fungerer som arbejdstegninger for kroppens byggesten, proteinerne. Flere andre arter, som har lignende ligheder i dna’et – bl.a. øresvinet og halvspækhuggeren, som har været adskilt i over otte millioner år – kan godt få afkom sammen.

Gener fra mennesker og chimpanser

Kun 1% af vores gener adskiller sig fra chimpansernes.

© Shutterstock & Lotte fredslund & Finbarr O’Reilly/Reuters/Ritzau Scanpix

Imod: Gener bestemmer ikke alt

Generne udgør kun 1,5 procent af vores dna, og resten af arvematerialet har også biologisk betydning; fx indeholder det dna-sekvenser, som er i stand til at tænde eller slukke for bestemte gener. Mennesket har 3000 af sådan nogle sekvenser, som vi ikke deler med chimpansen.

Kromosomer

For: Vores kromosomer ligner hinanden

Vores kromosomer ligner chimpansens. Vi har dog et kromosompar færre, fordi chimpansens kromosom 2A og 2B hos os er smeltet sammen til ét – kromosom 2. Den lille forskel i antallet af kromosomer burde ikke forhindre os i at få børn sammen; fx kan heste og zebraer få afkom sammen, selvom de har vidt forskellige antal kromosomer.

Kromosomer

Vi har færre kromosomforskelle end andre arter beslægtede arter der kan parres.

© Shutterstock & Lotte fredslund & Finbarr O’Reilly/Reuters/Ritzau Scanpix

Imod: Kromosomerne har indre forskelle

Selvom menneskets og chimpansens kromosomer på overfladen ligner hinanden, er der dybere forskelle. Generne kan være placeret forskelligt på kromosomerne, og større dele af et kromosom kan være organiseret anderledes – fx hvis en lang dna-sekvens har vendt sig 180 grader.

Befrugtning

For: Menneskeaber kan befrugte hinanden

Kønscellerne, og i øvrigt også strukturen i kønskromosomerne X og Y, ligner hinanden meget på tværs af menneskeaberne. Der er eksempler på, at chimpanser og deres søsterart, bonoboerne, har fået afkom sammen. Desuden har eksperimenter vist, at sædceller fra mennesket kan trænge ind i ægceller fra både gibboner og gorillaer.

Befrugtning

Der er eksempler af befrugtning på tværs af menneskeaber.

© Shutterstock & Lotte fredslund & Finbarr O’Reilly/Reuters/Ritzau Scanpix

Imod: Der er langt fra befrugtning til barn

Selvom sæd- og ægceller fra menneske og chimpanse kan smelte sammen, kommer der ikke nødvendigvis et levedygtigt foster ud af det. I fosterudviklingen kan selv små uoverensstemmelser få store konsekvenser. Det er fx årsagen til, at geder og får kun meget sjældent er i stand til at få unger sammen.

DOM: UAFGJORT

Artiklen blev udgivet første gang i 2021.