Overblik: Situationen i Damaskus og omegn er skrøbelig. Men den er trods alt forbedret
I midten af februar 2021 udgav Flygtningenævnet en række principafgørelser, hvor et flertal i nævnet vurderede, at der i landdistrikterne i Damaskus-provinsen – det såkaldte Rif Damaskus – er sket markante forbedringer.
Området har i mange år været krigshærget. Men på baggrund af materiale, der beskriver forbedringerne i Rif Damaskus, fastlog nævnsflertallet, at der ikke længere er grundlag for at antage, »at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb«.
Det får nu betydning for flere hundrede syriske flygtninge i Danmark, der kommer fra Rif Damaskus. De skal på ny have gennemset deres sag, og hvis der ikke er noget, der taler for, at de er individuelt profilerede – altså enten forfulgt, efterlyst eller har forbindelse til efterlyste – af Syriens Assad-regering, vil de som udgangspunkt få afslag på en forlængelse af deres opholdstilladelse.
Afgørelsen fra Flygtningenævnet kommer i kølvandet på en lignende afgørelse fra sommeren 2019, hvor nævnet vurderede det samme for Damaskus by; at forholdene måtte ses som markant forbedrede. Siden da har adskillige syriske flygtninge fået afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse i Danmark på baggrund af den vurdering.
Dansk Flygtningehjælp mener, at situation fortsat er for alvorlig og skrøbelig, og at det endnu er usikkert, om de forbedringer, som myndighederne henviser til, er varige. Flygtningehjælpen mener således, at afslag på forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse bør afvente mere stabilitet og større sikkerhed for, at sikkerhedssituationen ikke forværres igen.
Men hvad står der egentlig i de rapporter, som nævnet tager udgangspunkt i, når det vurderes, at det er mindre usikkert i Damaskus og de omkringliggende distrikter? Information har læst de flere hundrede siders baggrundsmateriale, som nævnet henviser til i principafgørelserne. Her er et overblik.
Fortsatte overgreb i Damaskus by
I Flygtningenævnets principafgørelser fra juni 2019 til maj 2020 vedrørende flygtninge fra Damaskus by henvises der særligt til tre rapporter: en landerapport fra det hollandske udenrigsministerium, en rapport fra den svenske udlændingestyrelse og en landerapport, som Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp har udfærdiget i februar 2019.
I afgørelserne er vurderingen, at de generelle forhold i Damaskus by er markant forbedret – ikke mindst fordi de syriske myndigheder har genvundet kontrollen i området, hvilket har ført til færre væbnede kampe. I den hollandske rapport står der dog, at de syriske myndigheders indtog i tidligere oppositionskontrollerede bydele har udgjort en trussel for personer i de områder.
Rapporterne peger på, at der ikke har været »væsentlige sikkerhedshændelser« ud over et par israelske luftangreb, og at antallet af kontrolposter er reduceret markant. Det understøttes blandt andet af den hollandske rapport, der dog samtidig nævner, at antallet af kontrolposter i tidligere oppositionskontrollerede dele af det sydlige Damaskus er steget.
Kontrolposterne, hvor landets borgere undersøges for noget, der kan inkriminere dem, er bemandet med syriske, russiske og iranske styrker. Hvor grundigt, undersøgelserne udføres, varierer fra post til post. Ved nogle tjekkes bilen blot, mens personlige dokumenter andre steder bedes fremvist. Ved de syriske myndigheders kontrolposter sammenholdes personers navne med onlinedatabaser med lister over efterlyste borgere – herunder lister over mænd i værnepligtsalderen.
Kontrolposterne er mest risikable for personer på disse lister. Det bemærkes dog, at folk, der ikke er på listerne, også risikerer at blive udsat for overgreb, afhøringer eller arrestationer. Disse personer kan ende i regimets varetægt, og flere instanser har dokumenteret, hvordan adskillige borgere er forsvundet.
Rapporterne bemærker samstemmigt, at de syriske myndigheder begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Men det rammer primært militærnægtere, personer tilknyttet oppositionen til det syriske regime – herunder familiemedlemmer til disse personer – og personer fra tidligere oppositionskontrollerede områder. Herudover kan personer, hvis navn »eller andet« kan forveksles med efterlyste også risikere overgreb.
Flere kilder oplyser til rapporterne, at myndighedernes tilbageholdelser er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme den enkelte flygtning til gode.
I Udlændingestyrelsens rapport fortæller kilder, at det generelt er svært for syrere at få kendskab til deres status i den syriske regerings databaser. Det er dog muligt at få oplyst sin status, hvis man har penge til bestikkelse eller netværk i myndighederne. Risikoen er dog, at det samtidig kan brige en person i myndighedernes søgelys.
Flere rapporter bemærker, at det er svært at opgøre dødstallet – blandt andet på grund af mangel på samarbejdsvillighed fra Assads styre.
Den hollandske rapport beskriver den tilgængelige viden om vilkårene for tilbagevenden til Syrien således:
»Man ved ikke meget om forholdene på de steder, flygtningene vender tilbage til, eller om hvordan repatrieringsprocessen (tilbagevendelsesprocessen, red.) fungerer (…) I takt med, at den syriske regering får kontrol over flere og flere områder, er der færre og færre oplysninger tilgængelige.«
Forholdene i Rif Damaskus
I Flygtningenævnets afgørelser fra februar 2021 om Rif Damaskus’ generelt forbedrede forhold henvises der til endnu en landerapport fra Udlændingestyrelsen fra oktober 2020 og en rapport fra European Asylum Support Office (EASO) fra september 2020.
Vurderingen her er, at der er en skrøbelig, men forbedret sikkerhedssituation i Rif Damaskus. Der er færre sikkerhedshændelser og ingen oppositionsgrupper i området. I alle tre afgørelser refereres en bestemt passage fra EASO-rapporten.
Her beskrives det, hvordan de syriske myndigheders kamp for at overtage området har resulteret i ødelæggelse af store områder, at leveforholdene er frygtelige med udbredt mangel på adgang til vand, skoler og hospitaler – særligt i området Ghouta, der ligger cirka 20 kilometer øst for Damaskus’ centrum. Der rapporteres også om afpresning, plyndring, konfiskeringer af huse samt arrestationer af personer, som regimet anser for at være i opposition.
Konklusionen i EASO-rapporten er, at vold og overgreb finder sted i Rif Damaskus – dog ikke i høj grad, og derfor skal der individuelle omstændigheder til, før en civil syrisk borger må antages at være i risiko for alvorlige overgreb.
Dansk Flygtningehjælp er bekymret over, at det forsigtighedsprincip, som Flygtningenævnet tidligere har lagt for dagen i afgørelserne om selve hovedstaden, synes fraværende i de seneste afgørelser. I lyset af den aktuelle situation i Syrien peger Dansk Flygtningehjælp på, at der er god grund til at holde fast i netop det princip.
Ingen kampe
I Udlændingestyrelsens egen landerapport om den generelle sikkerhedssituation og sikkerhedshændelserne i Damaskus og Rif Damaskus beskrives det, hvordan der ikke har været nogen større sikkerhedshændelser så som kampe og militære operationer, siden regimet igen tog kontrollen i de før oppositionskontrollerede områder. Antallet af forekomne hændelser er således også faldet i 2020 sammenlignet med året før.
Rapportens resumé vurderer overordnet situationen for Damaskus og Rif Damaskus derhen, at der har været et stigende antal mord på militærpersonel, flere kidnapninger og overskydende eksplosiver, der har resulteret i dødsfald. Men selv om der stadig er kontrolposter, er det generelt blevet lettere for befolkningen at bevæge sig rundt.
Mange fra Rif Damaskus tager således til Damaskus for at gå på arbejde, studere eller gå til læge. Det er derudover muligt at slå sig ned i områderne, hvis man modtager »sikkerhedsgodkendelse« fra de syriske myndigheder i området.
Slutteligt beskrives de socioøkonomiske forhold:
»I de fleste områder af Damaskus og Rif Damaskus er der adgang til vand, elektricitet, basal sundhedspleje og skoler. Dog er ydelserne under pres, og der er daglige strøm- og vandafbrydelser (…) Der er ingen mangel på mad, men fødevarepriserne er høje. Basale fødevarer tilbydes til subsidierede priser. Men mængden af mad tilbudt til subsidierede priser kan næppe dække folkets behov.«
Som udgangspunkt berettiger socioøkonomiske forhold dog ikke til asyl.
Dansk Flygtningehjælp peger på, at der i de seneste afgørelser ikke er taget tilstrækkelig højde for den alvorlige menneskerettighedssituation med høj risiko for at komme i konkret konflikt med de syriske myndigheder eller blive udsat for vilkårlige overgreb. Derudover påpeger Dansk Flygtningehjælp, at den tilknytning, de syriske flygtninge og særligt børnene har fået til Danmark, generelt tillægges for lidt vægt.
Opsamlende kan man sige, at rapporterne trods alle forbehold beskriver de generelle forhold som mindre usikre end tidligere, og at det fremstår, som om det i højere grad er tilfældigheder, der afgør, om en person risikerer at blive udsat for overgreb.
Hvor de danske udlændingemyndigheder bruger disse beskrivelser som afsæt til at give afslag på opholdstilladelse til syrere fra Damaskus og Rif Damaskus, bruger Dansk Flygtningehjælp dem til at advare mod risikoen for overgreb ved en tilbagevenden. Eller sagt på en anden måde: Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?
